Om Zambia

Zambia ligger i det sydlige Afrika uden kystlinje, men med noget bedre: floder. Landet er på ca. 750.000 km² – godt 17 gange Danmark – og formet som en sommerfugl omkring et højplateau i 1.000-1.400 meters højde. Det er højden, der gør klimaet mildere, end mange forestiller sig, og floderne – Zambezi, Kafue og Luangwa – der har skabt landets berømte nationalparker. Mod syd danner Zambezi grænsen til Zimbabwe og styrter ved Livingstone ud over Victoriafaldene, verdens største vandfaldsvæg.

Historie i korte træk

Området har været beboet i titusinder af år, og fra omkring 300-tallet indvandrede bantutalende folk, som nutidens store befolkningsgrupper nedstammer fra. I 1800-tallet nåede europæiske opdagelsesrejsende frem – mest berømt skotten David Livingstone, der i 1855 som den første europæer så Mosi-oa-Tunya og opkaldte faldene efter dronning Victoria. Byen Livingstone bærer stadig hans navn.

Fra 1890'erne kom området under Cecil Rhodes' British South Africa Company og blev senere den britiske koloni Nordrhodesia, drevet frem af kobberminerne i Copperbelt-provinsen. Den 24. oktober 1964 blev landet selvstændigt under navnet Zambia – efter Zambezi-floden – med frihedshelten Kenneth Kaunda som første præsident. Kaunda sad på magten i 27 år, men da etpartistyret blev opgivet i 1991, skete magtskiftet fredeligt ved valg – og fredelige magtskifter har siden været reglen. I en region med uro er Zambia bemærkelsesværdigt stabilt, og landet har aldrig været i krig med sine otte nabolande.

Befolkning og sprog

Zambia har omkring 20 millioner indbyggere fordelt på over 70 etniske grupper – bemba, tonga, chewa/nyanja og lozi er blandt de største. Engelsk er officielt sprog og binder landet sammen i skoler, medier og administration, mens bemba og nyanja er de mest udbredte omgangssprog. Næsten halvdelen af befolkningen bor i byer – især i Lusaka og langs Copperbelt – hvilket er usædvanligt meget for regionen. Befolkningen er ung, kristendommen er den dominerende religion, og tonen over for gæster er påfaldende venlig; zambierne omtaler gerne selv landet som "the real Africa".

Økonomi og natur

Kobber har været rygraden i økonomien siden kolonitiden – Zambia er blandt verdens største producenter – og verdensmarkedsprisen på kobber mærkes direkte i landets hverdag. Landbrug beskæftiger flest, og turismen vokser støt, men bevidst i den små skala: Zambia har valgt modellen med få gæster på små lodges frem for massesafari, og omkring en tredjedel af landet er udlagt som nationalparker og vildtreservater. Det er også her, walking safarien blev udviklet – pioneren Norman Carr grundlagde i 1950'erne den safari-filosofi i Luangwa-dalen, som hele landet stadig bygger på: til fods, tæt på og med naturen i centrum.

Kariba-dæmningen fra 1959 skabte en af verdens største kunstige søer og leverer størstedelen af landets strøm – i tørkeår mærkes det som strømafbrydelser, også på hoteller, hvorfor generatorer og solceller er standard i turismen.

Geografi og klima – landet på plateauet

Det meste af Zambia ligger på et bølgende højplateau i 1.000-1.400 meters højde, klædt i miombo-skov – den lyse, åbne løvskov, der dækker store dele af det centrale Afrika. Plateauet gennemskæres af tre store floddale: Zambezi mod syd og vest, Kafue i midten og Luangwa mod øst, en sydlig arm af den store østafrikanske Riftdal. Dalene ligger lavere og er markant varmere end plateauet – det mærker man som rejsende, når oktobers hede rammer i Luangwa, mens Lusaka stadig er til at holde ud.

Klimaet følger én simpel rytme: regntid fra omkring november til april, tørtid fra maj til oktober – med kølige, klare måneder i juni-juli og stigende varme frem mod regnens komme. Trods beliggenheden i troperne betyder højden, at vintermorgener på plateauet kan kræve fleece og hue.

Zambia som rejseland

For rejsende betyder alt dette noget meget konkret: et fredeligt, engelsktalende land med nogle af Afrikas bedste nationalparker, verdens vildeste vandfald og en safari-kultur, hvor kvaliteten af guiderne er selve produktet. Zambia er ikke det billigste safariland – de små camps koster – men det er et af de mest ægte. Man rejser ikke hertil for shopping og byliv; man rejser hertil for bushen, floderne og stilheden mellem dyrene.

Vores råd: Læs lidt om Kenneth Kaunda og Norman Carr, før du rejser – de to skikkelser forklarer mere om nutidens Zambia, dets fredelighed og dets safari-stolthed, end nogen brochure gør.